onsdag den 19. oktober 2011

Træthed...

De sidste par dage er jeg begyndt at lære at malke og alt hvad det indebærer. Det indebærer bland andet at lære at bruge en brandslange, få kolort i øjet (og ned ad ryggen), manøvrere stædige køer og lære hvordan man klør sig på kinden uden også at få kolort i hele ansigtet.  At bruge brandslangen er jeg stadig ikke særlig godt til, det er nærmere brandslangen der bruger mig :s, resten går nogenlunde og bliver stadig bedre. Malkningstiden har jeg nu fået fra 4 timer ned på 3 timer når vi er 3 mand, men om et par dage er vi kun to mand så det bliver interessant at se hvor lang tid det kommer til at tage. Jeg malker mellem 6-8 timer om dagen – 5.15 – ca. 9 og 14.15 – ca. 17 og så hjælper jeg med småting rund omkring på gården. Det er overraskende hårdt at arbejde på en gård (pumpere gå hjem og læg jer !) men jeg har fået noget ”udder-wonder” til at smøre på min nakke og ryg for at lindre muskelsmerter. Desuden har jeg opdaget af man også har muskler i hænderne :o. Den friske luft og de tidlige morgentimer tager hårdt på en og lige pludselig er kl. 21 ret sent og man er virkelig smadret, eller faktisk allerede kl 13.
Jeg kan mærke hjemveen og afsavnet komme snigende men i aften vil det nok være glemt når jeg skal med til ”pub night” sammen med nogle andre trainees der bor i nærheden. Ellers er der ikke ret meget at berette om fra kiwiland.
(der kommer billeder senere, når jeg ikke er helt så træt)

fredag den 14. oktober 2011

Nu må vi se om vingerne kan bære

Efter hvad der virker som en uendelig lang flyvetur er jeg ankommet til New Zealand. Med ed ca. 11 timer forskydning af døgnrytmen og senge i form af ukomfortable flysæder lider jeg voldsomt af jetlag og jeg må indrømme at aldrig hav jeg været gladere for at se en seng end da jeg trådte ind i mit værelse hos Alexander familien. Min værtsfamilie er rigtig søde og har givet mig de første par dage her til at komme mig og bare flade ud – selvom det ikke er helt sådan det er gået for sig. Jeg blev hentet af min værtsmor i lufthavnen i Invercargill hvor hun bød på chokoladebar og derefter kørte mig hjem til en omgang gryderet og ris (yum). Fredag morgen stod jeg tidligt op (ca. kl 7) og tog med min værtsmor ud at fodre kalve - udelukkende fordi jeg lod mig styre af min nysgerrighed, selvom de foreslog at jeg bare skulle slappe af. Slappet af fik jeg da også gjort da vi efter et par timer ,kl. 11 ca., kom ind igen og jeg bare var putteklar. Efter et par timer på øjet tog hun mig med ind til først winton og derefter Invercargill for at får ordnet det nødvendige sager (+18 card, forsikring og internet m.m.). Jeg lærte også at der faktisk er noget der hedder New Zealandsk da jeg måtte prøve at oversætte denne sætning til engelsk "Dæs air cavs too" og fik det oversat til "that's our cows too". Efter tidlig aftensmad kl 18 var jeg klar til at gå i seng og slukkede natlampen kl 20. Sådan forløb den første dag i New Zealand.
Det upraktiske ved at gå tidligt iseng er at man også vågner tidligt. Jeg vådnede i morges ved 4 tiden og tog med min værtsfar ud at indfange køerne til malkning. Ved 7tiden var vi tilbage ved huset og jeg sidder netop nu og har lige fået internetforbindelse fra min computer. I aften regner vi med at følge rugby semifinalen – Australien mod New Zealand. På mandag skal jeg lære at malke og så kan det rigtige arbejde begynde.

tirsdag den 4. oktober 2011

Rejseplan

 
Rejseplanen lyder således:
København til Dubai: 14.55-23.15 (14.55-22.15 DK tid)
Dubai til Bangkok: 3.15-12.25 (2.15-7.25 DK tid)
Bangkok til Christchurch: 19.50-15.20 (14.50-04.20)
Christchurch til Invercargill: 18.05-19.25 (07.05-08.25)

Jeg tror jeg har regnet det rigtigt ud, men de forskellige kort over tidszoner er ikke helt enige
time difference calculator
worldclock

Så er det ved at være...

Med 8 dage til afrejse skal de sidste småting til at falde på plads og en pakkeliste skal udarbejdes.Rygsæk, sovepose, samt pas og internaitonalt kørekort er alt sammen på plads. Det hele skal passe ned i en 65 L rygsæk. Selvom overpakning ikke bliver et problem, da der er et maximum på 20 kg,bliver det spændende at se om der kan blive plads til det hele.

Udkast til pakkeliste
Billet, rejseplan og diverse papirer samt rejseforsikring
ipod & oplader
mobil & oplader
sovepose
computer & oplader
mit højtelskede camera (det må jeg ENDELIG ikke glemme!)
en bette pung til sygesikringsbevis og visakort
PAS (!!)
notesbog til at notere alt fra arbejdstimer til alt det spændende der kommer herind at ligge
"The Lonely Planet New Zealand Travel Guide"
en bog til at underholde mig med i de 2 dage flyveturen tager
tøj og selvfølgelig undertøj(:
linser og toiletgrej
et par billeder af familien og kæresten
få udvalgte smykker og mit ur (:


Lige nu kan jeg ikke komme på men resten kommer nok til mig når jeg først begynder at pakke. Desuden har jeg en uge endnu til at komme på resten (: