14-16. januar
Denne weekend skulle være gået til skydiving over lake wakatipu men blev grundet en smule vind aflyst 3 dage i træk. Men ikke om vi skulle spilde vores tid queenstown, så vi besluttede os for at tage på horsetrekking i Paradis. Heller ikke dette ville vejret lade os gennemføre – selvom vejret var fint i Queenstown stod det ned i stænger da vi kom til Glenorchy, og turen blev aflyst af sikkerhedsmæssige årsager. Altså spildte vi en hel lørdag på at få aflyst skydiving og på at tage til glenorchy og hjem igen. Efter en spildt dag skulle aftenen ikke også spildes så der blev hældt rigeligt at stærke sager ned og det endte med at blive en sen aften (for dem af os der ikke var fornuftige nok til at gå tidlig i seng). Søndag blev skydiving igen aflyst. Igen, igen. Så denne weekend så ud til at være ret spildt. Meeen der er altid noget at lave i Queenstown (især hvis man er villig til at betale for det), så vi besluttede os for at prøve whitewater riverrafting. Det var super sjovt og bestemt pengene værd – dog var billederne ikke værd at betale for, så dem lod jeg fotografen beholde for sig selv. Om aftenen besluttede vi os for at køre mod milford sound der burde være fantastisk efter så heftigt et regnvejr vi havde haft den weekend, og det var det bestemt også. Vi mellemlandede dog i Te Anau hvor vi tilbragte natten i en lille, iskold hytte med fantastisk udsigt over søen. Næste morgen stod på en øm hals og en fantastisk køretur mod milford sound. Hvis i spørger mig er det lige før turen derop er smukkere end selve milford. Denne billedskønne køretur byder på den smukke vandspejling i mirror lake, fantastiske udsigter over gletsjerdale, sneklædte bjerge og flere vandfald end man kan tælle – både store og overvældende, som små og mangfoldige.
Vi brugte et par timer på at sejle op og ned ad milford og kunne derefter se frem til en lang køretur hjem – 4 timer for mig og 8 timer for min rejseveninde. Puha en lang tur det var, men det var også det værd.
27.-29. januar
Siden skydiving blev aflyst sidste weekend, prøver vi da bare igen denne weekend, var tanken. Så det var det vi gjorde og selvfølgelig blev det aflyst igen igen, så lørdagen brugte jeg på at tulle rundt i Queenstowns park og nyde lidt kvalitetstid med mit kamera mens min rejseveninde var ude at prøve nevis swing med nogle af de andre trainees. Aftensmad på winnies hvor vi blev serviceret af en surferdude med fedtet hår og sin t-shirt omvendt på. Derefter gik turen til motelværelset hvor nød lidt ”voksensaftevand” inden vi tog derhen hvor vi altid tager hen – barerne i Queenstown selvfølgelig. Eftersom skydiving nu var blevet aflyst de sidste 4 gange vi havde booket valgte vi (jeg) at drikke min en kæp i øret, hvilket også betyder massive tømmermænd dagen efter. Der findes heldigvis en relativ god kur mod dette, hvilket er cafe vudus bjerg af en mordenmad – toastbrød stakket med kartoffelbåde, pølser, scrambeled eggs og bacon. Bare tanken om dette får mundvandet til at rende og smagen af det er endnu bedre. Efter morgenmanden, stadig med en smule tømmermænd, begav vi os mod Nzones skydiving center for at få at vide at vi godt kunne komme op i dag og at der var afgang om 10 min. Endelig skulle det ske og så skulle jeg selvfølge lige drikke mig i hegnet dagen før – typisk.
Dog kan jeg informere jer om at skydiving er fantastisk, selv med tømmermænd. Det er fuldstændig surrealistisk at stå deroppe, 12000 fod over den verden man kender, og kigge ned. Selv den værste højdeskræk ville ikke have noget at sige i dette tilfælde. Når man kommer så højt op dukker tanken slet ikke op at det er langt at falde. Det er som at se et videoklip på tv, jeg følte mig som en tilskuer siddende på første parket når luftbilledet af verden vises. Smukt. Andet kan jeg ikke sige – ikke før springet kommer. Springet er ikke bare smukt men en oplevelse udover alt jeg har prøvet før. Det eneste der tilnærmelsesvis kan hamle op med det er et spring fra verdens højeste bungy, selvom de to fald ikke kan sammenlignes. Bungy er vildere, mens skydiving er en mere overvældende oplevelse. De eneste ord jeg kunne få ud da jeg kom ned var ”wow” og en række lyde den ikke ville give nogen mening for det menneskelige øre.
Fantastisk og bestemt ikke sidste gang. (billederne ligger på en cd og da jeg ikke har CD-drev kan i ikke komme til at se dem)
4.-19. februar
Så kan min ferie med Arthur endelig begynde. Planen lyder som følgende:
Day 1: Doubtful sound overnight cruise
Dag 2: doubtful sound overnight curise, overnatning quenstown
Dag 3: mt. cook
Dag 3: lake tekapo
Dag 4: ashburton, pubnight med ashburton trainees
Dag 5: Akaroa, svømme med delfiner
Dag 6: Arthurs pass
Dag 7: køre mod golden bay og able tasman
Dag 8: able tasman nationalpark
Dag 9: able tasman nationalpark
Dag 10: Nelson
Dag 11: Marlborough sound
Dag 12: kaikoura
Dag 13: middelmarch
Dag 14: hjemtur
Dag 15: hjemme
Men selvfølgelig går altid ikke altid lige efter planen så ferie udformede sig lidt anderledes men det blev dog stadig en rigtig god ferie.
jeg er endnu kun kommet til at skrive om dag 5, undskyld forsinkelse med der sker så meget hernede i kiwiland så hvem giver at sidde foran skærmen hele tiden når man kan hænge ud med niceass trainees man er hernede sammen med (:
varme tanker fra varme kiwiland til jer der sidder derhjemme
